Forløb omkring Transplantationen

Dag +25

Så er vi hjemme!!..... Turen gik perfekt, og vi nyder nu at være samlet i Sæby igen. Der blev lavet en stor flag allé af læger og sygeplejesker, og hjemme var der flag og velkommen hjem skilte ;-)

Tusind tak til alle, som har tænkt på os, og håbet det bedste - for det var det, der kom til at ske Hjerte

Vi fortsætter med at skrive i blokken når der er nyt. Ellers ønsker vi GOD WEEKEND.

 

Dag +24

Leukocytter: 2,8
Neutrofilocytter: 1,8
Kreatinin: 101
Ciclosporin: 173

DER PAKKES!!!.. Hjem i morgen Vild. Det er simpelthen ikke mindre end fantastisk kort tid, Victor har klaret denne omgang på! Vi glæder os meget til hjemturen, og vi ved at der er 2 drenge i Sæby, som også glæder sig til at få familien samlet Hjerte.

Vi skal på Riget hver tirsdag til kontrol i ca 3 måneder, og i en periode til Ålborg torsdag/fredag for blodprøve udtagning. Ved feber, skal vi regne med genindlæggelse.

Victor kan i en periode ikke få besøg hjemme, men ingen problemer i at mødes udendørs.

Nyretallet kreatinin er stadig for højt, hvilket der i den kommende uge arbejdes på at gøre bedre. Måske vælges en anden immune dæmpende medicin end Sandimmune.

 

Dag +23

Leukocytter: 3,1
Neutrofilocytter: 2,1
Kreatinin: 94
Ciclosporin: 205

Nyretallet Kreatinin er stadig for højt. Man vil ikke sænke sandimmunen til lavere dosis end 2x 60 mg, som han også fik i går. Lægen er fortrøtningsfuld, og mener det lige er et spørgsmål om stabilisering.

Victor har det fantastisk, og drikker og spiser den mængde han skal... (Prøv lige at drikke 3 liter hver dag!!). Faster Laila havde sammen med Mikkel og Jeppe, sendt en pakke til Victor i dag, hvilket Victor var meget glad for. 
Hvis alt går som det har gjort indtil nu, kan vi suse til Sæby på fredag Vild. Ja - hjem til Sæby på fredag!!.. Victor siger at vi med 100% sikkerhed kommer hjem på fredag, for hvis man tror på det - så kommer det til at ske!!!

 

Dag +22

Leukocytter: 2,4 
Neutrofilocytter: 1,3
Kreatinin: 95
Ciclosporin: 144

Victor har det fantastisk, og har igen idag været ude. Sjovt nok, var Victor mere interesseret i at komme tilbage til stue 15 end at tage med ind i Ronald Mc Donald huset. Tænkte lidt på blommen i et æg, som lige var blevet slået ud. Måské den egentlig også helst vil tilbage i ægget ;-).

Victor får en immun dæmpende medicin, som hedder sandimmunen. Dette skal til for at undgå GVH. Dette forhøjer nyretallet, men det skal ikke ligge udenfor normalen. Indholdet af sandimmune måles i blodet via Ciclosporin.

Nyretallet aflæses i blodprøverne som Kreatinin, som er affaldsstoffer fra musklerne, der via blodet filtreres i nyrerne. Det skal, på en gut i Victors størrelse, ligge imellem 39 og 68. Victors ligger i dag på 95. Derfor justeres der nu på Sandimmunen, for at spore ham ind på den mængde som han kan tage.

Afisolering til niveau B betyder at Victor kan bevæge sig rundt ude uden maske.
Han skal have maske på indvendigt i offentlig rum.
Vi kan tage vores almindelige tøj på i stue 15, og behøver ikke maske og handsker.
Vi skal stadig beskytte dette tøj, med dragt når vi er ude af stuen.
Ting ind og ud af stuen, afsprittes stadig.

Victor har også idag, drukket alt det væske han skal have, og spist godt. Nu skal vi bare have styr på nyretallene.

Karina og jeg har fået al medicinen ind på stuen, og med en medicinliste, sørger vi nu selv for at give medicin. Dette for indkøring af indlæggelsen i hjemmet..

 

 

 

Nyeste kommentarer

24.03 | 22:01

Hej Victor og familie
Har fulgt din fantastiske rejse, det har du klaret med stor glamour😉
Ønsker dig al held og lykke på din videre vej frem i livet.

19.03 | 16:03

Hej Victor godt at høre at du er kommet hjem til dine vante omgivelser. Skønt at
se dine klassekammerater igen,så er der nok snart lektier Mvh.Gitte og Niels

14.03 | 11:32

Seje, seje familie. Vi har fulgt jeg hele vejen på jeres hjemmeside. I har klaret jer superflot og dejligt at læse, at i er hjemme igen. Stort knus herfra

13.03 | 08:14

Hvor er det godt, bliver helt rørt til tårer😘 kram Kristina